FDF overtager IM’s plads i bestyrelsen for Tommerup Efterskole

Indre Mission er ikke længere repræsenteret i bestyrelsen for Tommerup Efterskole, men skolen er fortsat tilknyttet Indre Mission gennem sine vedtægter.

Indre Mission sidder ikke længere med i bestyrelsen for Tommerup Efterskole. Foto: Tommerup Efterskole

Tommerup Efterskole på Fyn blev for mange år siden etableret ved en stor indsats fra IM’ere. Efterskolen har gennem årene været drevet i større eller mindre grad med tilknytning til IM, og de seneste år i tættere tilknytning til KFUM/K.

I det sidste års tid har det været et ønske fra efterskolen at udvide til et samarbejde med FDF, og at FDF overtager IM’s plads i bestyrelsen.

»Vi har haft nogle gode drøftelser med skolens bestyrelse, og det er blevet aftalt, at IM’s bestyrelsesplads overgår til FDF. Samtidig vedgår efterskolen fuldt ud dens historiske baggrund og vil blandt andet have en særlig åbenhed for fynske arrangementer i DFS og IM,« fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

Han glæder sig over, at Indre Mission fortsat vil være nævnt i efterskolens vedtægter.

Forskellig tilknytning

Generelt udfolder tilknytningen mellem efterskoler og Indre Mission sig på forskellig måde i praksis.

»Der er flere forskellige vedtægts- og værdimæssige formuleringer. Nogle steder udpeges medlemmer til bestyrelsen fra lokale områder, og andre steder sker det fra landsplan. Ved nogle skoler sker ingen udpegning fra IM’s side, men tilknytningen sker via den daglige drift, hvor skolen jævnfør vedtægter drives i tilknytningen til Indre Mission,« forklarer generalsekretæren.

15 efterskoler er tilknyttet Indre Misison.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
test af nyheder
Popshow rakte langt ud over scenekanten
Med eksplosiv energi og visuelt overskud forvandlede for King & Country halgulvet i Horsens til en fællessangsfest på tværs af generationer. …
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…

Annoncer