Frivillighedskursus samlede kirkelige organisationer på Indre Missions Hus

Faglige oplæg og erfaringsudveksling satte gang i tanker om, hvordan man tiltrækker og fastholder frivillige.

En række forskellige organisationer var repræsenteret på frivillighedskurset på Indre Missions Hus. Foto: Asbjørn Asmussen

Den 17. og 18. juni blev der afholdt et frivillighedskursus på Indre Missions Hus i Fredericia, hvor deltagere fra en række kirkelige børne- og ungdomsorganisationer var samlet for at dykke ned i motivation, rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Kurset var arrangeret af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og blev afholdt i samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som leverede faglige oplæg og modeller baseret på forskning i frivillighed.

Frivillighed i forandring

»Vi oplever et skifte i, hvordan man engagerer sig som frivillig. Derfor har vi beskæftiget os med, hvad der får folk til at engagere sig, og hvordan vi bliver tydeligere om, hvordan man kan engagere sig hos os,« fortæller Jonathan Kiel Thormann, der er landsleder i DFS.

»Frivillighed er et emne, som det altid er relevant at snakke om og blive klogere på. Tiderne skifter. Det betyder også, at der kommer nye tanker om, hvordan man er frivillig. Det skal vi kunne omstille os i som organisation.«

Deltagerne var fra Evangelisk Frikirke Danmark, Børneog UngdomsOase, Youth For Christ, Kristeligt Forbund for Studerende, Indre Mission, Indre Missions Ungdom og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
test af nyheder
Popshow rakte langt ud over scenekanten
Med eksplosiv energi og visuelt overskud forvandlede for King & Country halgulvet i Horsens til en fællessangsfest på tværs af generationer. …
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…

Annoncer