Nye melodier skal hjælpe med at lære bibelvers udenad

Tekster bliver nemmere at huske, når man synger dem. Det er tanken bag udgivelsen af melodier til fem bibelvers.

Indre Missions Familiearbejde har udgivet nye melodier til fem bibelvers, som både kan bruges, når familien samles til andagt i hjemmet, eller hvis der skal prøves noget nyt i bibelstudiegruppen eller børneklubben.

”At synge en tekst kan på en særlig måde få os til at lære udenad. Ordene lagrer sig i os og kan let hentes frem igen” siger Linda Kofoed Iversen, der er landsleder i IM-musik. ”Guds folk har til alle tider benyttet sang og musik til at videreformidle Guds ord til hinanden”.

De nye melodier er komponeret af Jón Poulsen og indspillet af en gruppe musikere fra Vejle. Udgivelsen er lavet i forbindelse med bogen 5 trin for troen, som giver inspiration til, hvordan man sammen i familien kan holde andagt. Bogen nævner bl.a., at man sammen kan lære bibelvers udenad.

Find melodierne på Youtube og diverse streamingtjenester.

Bogen 5 trin for troen kan købes hos Lohse, og lige nu kan den fås til 50 kr. ved brug af rabatkoden: troenifamilien
 

Find links til streaming, noder, videoer og bog her

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
test af nyheder
Popshow rakte langt ud over scenekanten
Med eksplosiv energi og visuelt overskud forvandlede for King & Country halgulvet i Horsens til en fællessangsfest på tværs af generationer. …
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…

Annoncer